Som i Danmark arbejder både fysioterapeuter og ergoterapeuter i både den private og offentlige sektor. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med andre faggrupper som læger og hinanden imellem. De fleste fysioterapeuter arbejder inden for sundhedssektoren i de svenske regioner (tidligere landsting) og kommuner, men der er stigende efterspørgsel fra virksomheder, private modtagecentre og sportsverdenen. Mange fysioterapeuter i Sverige arbejder i deres egne virksomheder.

Arbejdsopgaverne for ergoterapeuter minder meget om dem, man oplever i Danmark. De fleste arbejder i den offentlige sektor (kommuner, regioner, hospitaler, arbejdsformidlinger, skoler osv.), men der er en tendens til, at flere og flere private virksomheder ansætter ergoterapeuter.

En type arbejdsgiver, som er relativt stor i Sverige - sammenlignet med Danmark - er vikar- og rekrutteringsvirksomheder. Når arbejdsgivere ikke kan finde arbejdskraft gennem traditionelle kanaler, betaler de ofte virksomheder for at gøre arbejdet. Derfor kan det ofte betale sig at tilmelde sig disse virksomheders jobagenter og uploade sit CV til deres databaser for at blive fundet på den måde.

Læs mere om fysioterapi i Sverige på Saco

Læs mere om ergoterapi i Sverige på fagforeningen Sveriges Arbetsterapeuters hjemmeside

Hvordan finder man job?

Den mest almindelige måde at komme i kontakt med arbejdsgivere på er gennem jobopslag direkte hos arbejdsgiverne. Når det gælder job i den offentlige sektor, er arbejdsgiverne forpligtet til at slå deres job op på den svenske arbejdsformidlings jobdatabase Platsbanken.

Det er dog ikke alle private aktører, der slår deres job op i denne database. Derfor kan det ofte give mening at kigge på andre databaser. En side, vi kan anbefale her, er Indeed, som har en god søgemaskine, der får både offentlige og private virksomheders opslag, og ofte også vikar- og rekrutteringsvirksomheders opslag.

Den bedste måde at finde et job på er dog stadig gennem direkte kontakt med arbejdsgiveren. Hvert år hjælper Nordfokus et stort antal jobsøgende med at komme i direkte kontakt med arbejdsgivere i Sverige. Det eneste, du skal gøre, er at kontakte os på Nordfokus, så sætter vi dig i kontakt med HR-medarbejderne hos arbejdsgiverne. Vi har et meget bredt erhvervsnetværk, som du kan bruge til at komme i direkte dialog med konkrete arbejdspladser.

Autorisation

Det er relativt nemt at søge om autorisation (på svensk: legitimation) i Sverige. Når du har ansøgt om og fået svensk legitimation, har du den (som regel) resten af livet. Der er et gebyr forbundet med ansøgningen, som pt. er 990 SEK. Ansøgningen sker direkte til Socialstyrelsen i Sverige.

Med en dansk uddannelse har du de kompetencer, der skal til for at blive autoriseret i Sverige. Du skal have et svensk personnummer eller samordningsnummer. Har du ingen af delene, når du ansøger, beder Socialstyrelsen Skatteverket om at tildele dig et samordningsnummer, og du kan blive indkaldt til en ID-kontrol.

Der er også et sprogkrav. Du skal kunne dokumentere dine sprogkundskaber på dansk, norsk eller svensk. Det gælder, uanset om du har svensk, norsk, dansk eller finsk statsborgerskab. Du kan dokumentere dine sprogkundskaber på disse måder:

1. Have bestået svensk på C1-niveau efter den europæiske referenceramme (GERS) eller svensk niveau 3, fx fra Komvux

2. Have bestået dansk, norsk eller svensk fra gymnasiet - eller et andet kursus eller en prøve, der giver adgang til videregående uddannelse i Sverige

3. Få en vurdering fra en driftsleder hos en sundhedsudbyder af, at dine sprogkundskaber svarer til C1-niveau (på Socialstyrelsens blanket)

Din ansøgning skal indeholde dit eksamensbevis med bilag (fx Diploma Supplement), dokumentation for dine sprogkundskaber og eventuelt dokumentation for navneændring. Alle dokumenter uploades som pdf. Har du et svensk Bank-ID, kan du ansøge og betale gebyret direkte i Socialstyrelsens e-tjeneste (med kort eller Swish). Ellers kan du bruge Socialstyrelsens webformular, hvor du betaler via din bank, inden du indsender ansøgningen. Der findes også en papirblanket, men den giver en længere sagsbehandlingstid.

Din ansøgning skal også indeholde en attest, der ikke er ældre end tre måneder, og som viser, at du ikke har fået forbud mod at udøve erhvervet, og at du har en gyldig og uindskrænket dansk autorisation - kendt som at være i 'good standing'. I EU kaldes dette et "Certificate of Current Professional Status" (CCPS).

I Danmark udstedes attesten af Styrelsen for Patientsikkerhed. Den udstedes på engelsk og er gyldig i 3 måneder fra udstedelsesdatoen. Styrelsen udsteder kun én attest til samme myndighed inden for en gyldighedsperiode, så sørg for at søge på et tidspunkt, hvor attesten stadig er gyldig, når du sender din ansøgning til Socialstyrelsen. Du søger ved at sende en e-mail til autorisation@stps.dk.

Din e-mail skal indeholde oplysninger om:

• Dit navn

• Din fødselsdato

• Din profession

• Dit autorisations-ID-nummer, som du kan slå op i autorisationsregisteret

• Det land, du vil arbejde i (Sverige)

• Navnet på den myndighed, der skal modtage attesten (Socialstyrelsen)

• Den postadresse eller e-mailadresse, som myndigheden har oplyst, at de kan modtage attester på

Attesten sendes som udgangspunkt direkte fra Styrelsen for Patientsikkerhed til den udenlandske myndighed. Sendes den pr. e-mail, bliver du typisk sat cc og får dermed en kopi, som du kan bruge i din ansøgning. Sagsbehandlingstiden hos Styrelsen for Patientsikkerhed er pt. omkring 1 måned, så send din e-mail i god tid.

Hos Socialstyrelsen er målet at begynde behandlingen af en komplet ansøgning inden for fire uger. Efter EU-reglerne skal der træffes afgørelse inden for tre måneder efter en komplet ansøgning (fristen kan forlænges med en måned), men i praksis går det ofte hurtigere.

Læs mere om ansøgningen og find formularer m.m. hos Socialstyrelsen

I Norden har autorisationsprocessen været styret af Arjeplog-aftalen, som er en fælles nordisk aftale om gensidig anerkendelse af sundhedsfaglige kvalifikationer. Aftalen er revideret (SÖ 2020:3), men for fysioterapeuter og ergoterapeuter foregår anerkendelsen i praksis efter EU's anerkendelsesdirektiv, som beskrevet ovenfor.

EURES Targeted Mobility Scheme

Hvis du skal af sted i længere end 6 måneder, bør du undersøge, om du kan få støtte gennem EURES Targeted Mobility Scheme (TMS). Ordningen er pt. åben for jobsøgende fra 18 år uden øvre aldersgrænse. Det er som regel kun muligt, hvis du har kontakt til en konkret arbejdsgiver i Sverige, og du skal først være i kontakt med en EURES-rådgiver. Her kan du søge om økonomisk støtte til rejse til jobsamtale, flytning (også for familien), sprogkurser og anerkendelse af uddannelsesdokumenter. Der er ingen ret til støtte, og du skal søge i god tid: senest en uge før jobsamtalen og senest tre uger før afrejsen. Vilkår og beløb afhænger af, hvilket TMS-projekt der er tale om, så tjek de aktuelle regler hos Arbejdsformidlingen (Arbetsförmedlingen) eller Workindenmark.

Oplæring

I begge erhverv er der et stærkt fokus på oplæring. Alle de kandidater, vi har hjulpet afsted, har meldt tilbage, at de har været meget tilfredse med den måde, de er blevet modtaget på arbejdspladserne. Typisk får man en mentor, som hjælper med oplæringen og i de fleste tilfælde også fungerer som en social og faglig sparringspartner. Men det er også noget, vi anbefaler, at jobsøgende spørger om til jobsamtalen.

Geografisk placering

Når du overvejer, hvor du skal søge dit næste job, er det vigtigt at tænke på geografien. Vil du bo i en storby, på landet, i skoven eller noget helt tredje? Det er også vigtigt at tænke på afstanden til Danmark. Du kan måske få et job i Nordsverige, men det er værd at bemærke, at afstanden fra Nordsverige til Sydsverige er lige så lang som afstanden fra København til Barcelona. Så der er tale om store afstande.

Vi anbefaler derfor, at du finder en arbejdsplads i køreafstand fra Danmark eller i nærheden af en lufthavn/havn med forbindelse til Danmark. Afstanden er ikke kun for din egen skyld, men også af hensyn til din omgangskreds/venner/familie, der gerne vil på besøg. Risikoen for hjemve mindskes, hvis du har mulighed for at være tæt på dit hjemland.

Et andet parameter, der bør tages i betragtning, når man vælger geografisk placering, er forståelsen af dansk/norsk. Der er som regel større forståelse for de andre nordiske sprog i det sydlige Sverige end i det nordlige Sverige.

Løn

Den største forskel mellem Danmark og Sverige er lønnen. I Danmark er de fleste arbejdstagere på løntrin, der bestemmes af erfaring og anciennitet.

I Sverige er lønnen individualiseret og differentieret. Det betyder, at lønnen varierer både mellem individer og mellem forskellige arbejdsgivere og sektorer. Det er kort sagt ikke muligt at tale om en fast løn for kandidater, men det er noget, man aftaler direkte med arbejdsgiveren. Hvis man fx skifter job mellem to nabokommuner, er det almindeligt at få et pænt lønhop. Det hænger selvfølgelig også sammen med udbud og efterspørgsel, hvor der er en markant større efterspørgsel på fysioterapeuter og ergoterapeuter i Sverige end i Danmark.

For fysioterapeuter er medianlønen ifølge Saco:

1. For nyuddannede: 32.000 SEK pr. måned

2. Efter 10 års erfaring: 38.700 SEK pr. måned

3. Efter 20 års erfaring: 42.500 SEK pr. måned

Til sammenligning var medianlønnen for alle fysioterapeuter i Sverige omkring 40.000 SEK pr. måned ifølge SCB (2025).

For ergoterapeuter ligger lønnen for nyuddannede typisk omkring 32.000 SEK pr. måned. Nogle steder er dette beløb lavere og nogle steder højere, så det skal ses som et udgangspunkt.

Vores anbefaling er, at man IKKE skal stirre sig blind på de lavere bruttolønninger i Sverige sammenlignet med Danmark. Det, man skal tænke over, er, hvad du har i rådighedsbeløb, når du har betalt dine faste udgifter. Her spiller en lavere skattesats, lavere udgifter til bil og bolig og lavere udgifter til dagligt forbrug naturligvis med ind i ligningen. Så økonomien hænger fint sammen for dem, vi har hjulpet afsted mod Sverige.

Læs mere om fysioterapeutlønninger hos Saco

Læs mere om ergoterapeutlønninger hos Sveriges Arbetsterapeuter

Hvor stor er efterspørgslen?

I 2026 og de foregående år er efterspørgslen fortsat markant højere end i Danmark. Det skyldes, at der uddannes færre i Sverige, og at der bruges både fysioterapeuter og ergoterapeuter i højere grad end i Danmark.

Saco vurderer, at der både nu og om fem år er lille konkurrence om jobbene for nyuddannede fysioterapeuter, og at næsten alle får job direkte efter eksamen. For ergoterapeuter er der en landsdækkende mangel, som fagforeningen forventer vil vare ved i hvert fald frem mod 2035 med den nuværende uddannelseskapacitet.

Arbejdsmarkedsprognoser fra den svenske arbejdsformidling (Arbetsförmedlingen) og Statistiska centralbyrån (SCB) peger på, at tendensen med fortsat høj efterspørgsel efter fysioterapeuter og ergoterapeuter holder ved i fremtiden.